Mit navn er Nethe Thomsen og jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at være i praktik (virksomhedsforlagt undervisning) her i Li Bao You`s klinik.

Jeg er i gang med en uddannelse til sundhedsservicesekretær og er tidligere uddannet zoneterapeut og massør. Set i dette perspektiv, er det et logisk valg at søge plads her, hvor jeg også kan have gavn af en tidligere uddannelse.

Forløbet har været spændende, hyggeligt og lærerigt.  Ud over selve oplevelsen, kommer jeg åbenbart også herfra stort set tobaksfri. Halleluja havde jeg nær sagt… Fra 30 – 35 cigaretter om dagen, er jeg nu kommet ned på 3. Ja du læste rigtigt 3. 

 Det er nu 3 uger siden jeg fik nåle i ørerne første gang, de skal skiftes èn gang om ugen. Hvis man som jeg kan betegnes som storryger, kan man have brug for at skulle have nåle i mere end èn gang, altså mere end en uge.

Den første dag jeg havde nåle i, tændte jeg glad og fro en smøg straks jeg var ude af døren. Pyha, det var nær gået galt. For efter 4 – 5 sug, blev jeg så nikotin-skæv at jeg blev dårlig. Så er det jo heller ikke voldsom svært at forstå muligheden i at nedsætte forbruget. Ikke særlig fedt at blive dårlig hver gang du giver efter for din trang. Der kan man virkelig tale om negativ forstærkning.

Så med lidt viljestyrke og godt med gulerødder at holde munden beskæftiget med, går det faktisk utrolig let.  Jeg har slet ikke abstinenser i den grad man kunne forvente efter det forbrug jeg trods alt har haft.

Nu mangler jeg bare de sidste 3, men som vi alle ved, dør gamle vaner langsomt og jeg har røget i mere end 30 år…… 

 

                                             velkommen    Akupunktur    Jytte sige     kontakt