velkommen     akupunktur     kontakt mig     rygestop     jytte sige    links

           

                                                Lammelse i ansigtet.

Hej mit navn er Tanja Kongstad er 28 og  jeg lever et ganske almindeligt liv med mine to børn og en dejlig kæreste.

Jeg regnede ikke med at jeg nogensinde skulle blive ramt af en lammelse i mit ansigt eller at det skulle komme snigende på den måde uden at vide hvad det egentlig var.

Jeg vil i denne artikel fortælle nogenlunde dag for dag hvad der skete og hvor hurtigt den gik.

D. 18-4-07

Det hele startede en ganske almindelig onsdag  hvor jeg sidder og snakker med min bror, får lidt kaffe og spiser lidt slik. Fra det ene sekund til det andet blev min tunge underlig sovende i højre side og det jeg tænkte var at jeg nok havde bidt mig selv i tungen. Jeg fortalte min bror det og det var kun en god ting da det jo var starten på en længere sygdom.

D. 19-4-07

Tager jeg på arbejde og min tunge sover stadig. Jeg kunne ikke smage med højre side og det primede hele tiden i den. Det samme er så fredag bortset fra at der begynder højre side af underlæben også at sove. Jeg tænker ikke rigtig mere over det andet end at det nok forsvinder af sig selv.

D. 21-4-07

Da jeg står op lørdag morgen føler jeg at der er et eller andet underligt galt med mig. Jeg kan ikke rynke næse. Det virker som om at min næse er stoppet med det er den ikke. Så op foran spejlet og jeg prøver virkelig at rynke min næse men kan ikke. Jeg vælger at ringe til min far og fortælle om hvad der lige er sket. Han tøver ikke og siger at jeg skal ringe til vagtlægen.

Mit opkald til vagtlægen tog ikke lang tid for det de sagde var at jeg skulle komme med det samme da det er underligt at en ung kvinde på 28 føler at hendes ansigt sover og at der ikke er nogen alder på en hjerneblødning så det var det første de mente kunne være.

Da jeg kommer ind til vagt lægen blev der kigget godt og grundigt på mig og det blev hurtigt konstateret at det ikke var en hjerneblødning men et muligt tæge bid som havde gjort at jeg følte at mit ansigt sov. Så jeg skulle en tur op på Ama på Nakskov sygehus.

Der blev jeg taget pænt imod af en sød læge som undersøgte mig på kryds og på tværs. Jeg fik taget en masse blodprøver og gik så rundt et par timer og ventede på svar fra de første blodprøver.

Da de kom kunne de fortælle mig at der var noget der ikke helt stemte og at de gerne ville indlægge mig. Men  den var jeg ikke helt med på så det blev til en åben indlæggelse og jeg skulle komme igen dagen efter.

D. 22-4-07

Søndag morgen er jeg total lam i højre side af mit ansigt. Jeg har problemer med at lukke mit øje helt og problemer med at åbne det. Mit øjebryn kan jeg ikke rynke, jeg kan ikke snakke ret godt og har problemer med at at få mad ind i munden og kunne heller ikke rigtig tygge det. Jeg tager ind på Nakskov sygehus igen som aftalt og er grædefærdig og bange. 

Jeg skal atter have taget en masse blodprøver og får så lagt et drop da mine hvide blodlegemer er alt for høje og det betyder så at et eller andet er der galt. Jeg skulle så have drop hver 6 time og desværre har jeg glemt hvor meget jeg fik af gangen men det var meget.

Jeg vælger stadig og tage hjem da jeg hellere ville være hjemme end der men kom så hver 6 time for at få min drop.

D. 23-4-07

Mandag morgen kommer der en ny læge og ser på mig og vælger at der skal tages nye blodprøver og at jeg skulle have tid til en rygmarvs væske prøve. Det skal siges at lammelsen nu har sat sig totalt. Jeg fik afvide at hvid det var en tæge der havde bidt mig kunne det være så farligt at jeg kunne falde om med hjertestop . Så jeg vælger derfor at mine børn skal passe af andre da jeg blev utrolig bange.

D. 24-4-07

Tirsdag har jeg så tid til min rygmarvs væske prøve. Det skulle have været gået så nemt men det tog fire læger at komme igennem til væsken og ondt det gjorde det.   Ventetiden på prøven var lang og tankerne flyver rundt i hoved på en, for hvad er det og hvorfor mig.

Da resultaterne komme tilbage er det en ny læge jeg skal til samtale med. Han kunne fortælle mig at det ikke var et tæge bid så nu ville de sende mig til hals øre næse specialist. Og der skal jeg så til onsdag

D. 25-4-07

Onsdag bliver jeg kørt til specialist som så skal se mig igennem. Det blev et positivt besøg da han kunne fortælle mig at det er mimik nerven der sidder i klemme og at det vil forsvinde af sig selv men det kunne tage alt fra et halvt til et helt år. Så der var jeg glad og ked af det på en gang. Vi snakkede om hvorfor og hvordan den kunne sidde fast og det var enkelt. Min lammelse var kommet af streds og det var kroppens måde at fortælle mig at jeg kørte mit liv for hård.

Da jeg kommer tilbage på sygehuset mener lægen ikke at det er det men han vil ikke udelukke det og vi snakker frem og tilbage om hvordan jeg havde levet mit liv før jeg blev ramt af en lammelse.

Og jeg havde levet mit liv hård og min krop havde nok flere gange givet mig advarsler. Op til jul blev jeg utrolig forkølet men tog stadig på arb. I starten af det nye år mistede jeg det meste af hørelsen på højre øre men lod som ingenting og tog stadig på arb. Og så kom udslaget i al min travlhed og streds og det var så lammelsen.

Jeg bliver sat på nogle piller og skulle så komme tre uger efter til kontrol og hvis der ingen ændringer ville være skulle jeg så igennem en masse nye prøver.

Det gir mig en del at tænke over for skal jeg virkelig bare gå at vente og så i så lang tid og hvad er det næste de vil gøre ved mig.

Min søns farmor ringer så til mig onsdag aften. Hun er ansat ved bayou´s klinik i Maribo.

Vi snakker lidt frem og tilbage om jeg skulle komme en tur derud og få nogle behandlinger for at se om det evt. kan hjælpe mig på vej. Jeg siger ja tak og tror på at det vil kunne hjælpe mig.

D. 26-4-07

Torsdag bliver så min første tid til behandling med akupunktur i ansigtet. Vi snakker lidt frem og tilbage om hvor det startede i ansigtet og hvordan det bredte sig. Jeg fortæller at det går mig meget på at jeg har problemer med at snakke og spise. Boyou begynder at massere mit ansigt og det gør en del ondt men det hjælper og er behageligt da jeg ved at så er der lidt liv i mit ansigt. Der bliver derefter sat en del nåle forskellige steder i mit ansigt og en varmelampe kommer over. Tre kvarter skal jeg så ligge og slappe af og på en eller anden måde var det dejligt afslappende. Jeg var blevet løsnet utrolig meget i ansigtet og kunne virkelig slappe af.

Efter de tre kvarter bliver nålene taget ud igen og jeg kunne tage hjem. Han siger at jeg nok vil være en del træt og lidt øm.

Da jeg kommer hjem er jeg træt men har det godt og kunne på en måde mærke at der var sket et eller andet.

D. 27-4-07

Da jeg står op fredag morgen kan jeg begynde at bruge min mund stille og rolig igen. Jeg har ikke så mange problemer med at spise og har en del nemmere ved at snakke. Men desværre er det kun mig selv der kan se det.

Som dagene går, går det også stille og rolig frem for mig jeg får nemmere og nemmere ved at snakke og spise og glæder mig til at atter komme hen og få sat nye nåle i.

D. 30-5-07

Mandag skal jeg så af sted igen til Bayou og han kan da så se fremskridt. Denne gang vil han så koncentrere sig om mit øje. Behandlingen er den samme men nålene bliver så sat anderledes. Og igen da jeg går derfra var jeg træt men kunne med det samme mærke en forskel.

Jeg vælger den dag at tage mine børn hjem. Og det var det bedste der var sket længe. Min søn kunne med det samme se at jeg havde fået det bedre og var glad for at komme hjem igen. Vi snakkede meget om det og han ville meget gerne høre om hvad der var sket. Han spørger mig om han så må komme med derhen næste gang jeg skal til behandling han havde jo været der så mange gange med farmor så hvorfor ikke.

D. 8-5-07

Tirsdag bliver så uden at vide det min sidste behandling. Han gør stort set som de andre gange.

Min søn var glad for at være med da han også gerne ville se at mor skulle få det bedre. Da vi den dag gik derfra følte jeg at jeg var mig selv igen.

Det som skulle have taget et halvt til et helt år fik Bayou fjernet på tre behandlinger. Jeg er glad for at jeg valgte at sige ja til at komme derhen.

Da jeg tre uger efter kom til min tid på Nakskov sygehus var jeg glad for at jeg kunne smile til min læge.. Han kiggede sjovt på mig og sagde at det var gået stærk.

Jeg fortalte ham hvad jeg havde gjort ved det og hvor jeg havde været. Den dag blev min mappe lukket og det var første gang de havde set en lammelse komme så hurtigt af sted igen.

Hvad jeg ikke har beskrevet i denne artikel under datoer er at jeg til tider græd mig i søvne. Den smerte det gav mig på min krop og min sjæl kan ikke beskrives. Jeg fik en utrolig stor støtte fra min fam. Ikke kun fra min egen men også fra min søns far´s side.

I dag har jeg lært at slappe mere af. Jeg giver mig større tid til min fam. Og bruger mere tid på at slappe af.

Bayou ´s klinik skal have en stor tak for deres store og effektive  hjælp.

กก